top of page

Hvorfor video, fremfor foto?

Når du skal til at annoncere, tager du så højde for hvilken slags materiale du skal benytte i annonceringen?


Tager du højde for dine produkter, din målgruppe, valget af platformen og dit annoncebudget?


Fordi… Det skal du bestemt gøre. Førnævnte er nemlig vigtige faktorer, som er med til at definere din succes med digital markedsføring.


Lad os lige lave et kort overblik.



1. Hvad er dit produkt?

  1. Du skal være bevidst om dit produkts egenskaber, fordele og udbytte. (EFU)

  2. Du skal være bevidst om din pris på produktet.

  3. Du skal være bevidst om dine konkurrenters lignende produkter.


2. Hvem er din målgruppe?

  1. Hvem passer dit produkt til?

  2. Hvem køber dit produkt?

  3. Hvilke influenter er der til købet?


3. Hvilken platform annoncerer du på?

  1. Hvilken platform passer dit produkt til?

  2. Er dit produkt visuelt eller tekst tungt?

  3. Hvor befinder din målgruppe sig?


4. Hvad er dit annoncebudget?

  1. Hvor mange platforme kan du være på?

  2. Hvor mange reklamer skal der køre?

  3. Skal der være ekstern hjælp?


Når du har givet dig selv et overblik, er du klar til vores tre bedste råd til, hvorfor du burde lave video, fremfor foto.

















Rådene kommer her:


1. Video skaber blikfang.


Når du benytter videoer i din annoncering, fremfor fotos, så har du nemmere ved at standse kunden. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at stoppe kunden når de scroller. Gør du ikke det, så har du lige spildt annoncekroner på en eksponering, med andre ord, du annoncerer uden at få noget for pengene.


I og med at videoerne bevæger sig, så opnår du automatisk at kunden der scroller, stopper op, for netop at finde ud af, hvad det er, som bevæger sig.



2. Videoer konverterer bedre.


Videoer er bedre til at konverterer dine kunder, når det handler om at få dem til at skride til handling, hvor handlingen indebærer en transaktion, i form af et køb.


Derfor, hvis kunden skal overveje at handle, så er videoer et bedre redskab, idet du har mulighed for at vise flere elementer ved produktet, samt komme med flere fordele, end et foto ville have kunnet gøre.


Dog skal det siges, at hvis dit mål med annonceringen, er at få kunden til at handle, uden det kræver en overvejelse, som fx. at få en rabatkode eller skrive sig op til en konkurrence, hvor deres betaling, ville være deres mail, så virker fotos bedre end video.


3. Videoer kan spores.


I en tid med mindre og mindre sporing, så har du brug for at få al den data på dine kunder, som overhovedet muligt.


Derfor kan du med fordel benytte videoer i din annoncering, fordi du lige netop her, kan spore på fx. visningstid, som dækker over, hvor længe en mulig kunde har set din annonce. Dette nøgletal kan du også bruges til optimeringen af dine annoncer, for at se, hvordan du kan holde bedre på dine seere, så de ser mere og mere af dine annoncer.


Dette var tre konkrete råd til, hvorfor du burde benytte mere video i din annoncering, hvis du selvfølgelig ikke allerede gør det.


Hvis du allerede benytter video, kan du klappe dig selv på skulderen, hertil skal der dog ses på, hvordan kan du optimere dit videoindhold? Fordi markedsføringen kan altid blive bedre og bedre, det store spørgsmål er bare altid, hvordan?


bottom of page